torsdag den 27. september 2012

Det næste skridt - SUSO

Liverpool har nu vundet over West Bromwich Albion i capital league cup og er videre til fjerde runde, som bliver imod Swansea på Anfield Road. Samtidig kan vi glædes over at Liverpools største ærkerivaler og konkurrenter møder hinanden, nemlig Chelsea og Manchester United. Så er et af disse hold da heldigvis ude af tuneringen. Dernæst skal Liverpool på lørdag møde Norwich city fc, hvor vi forhåbentlig endelig kommer til at se et målshow fra Liverpools side. Indtil nu må vi erkende at modstanderne har været voldsomme. Nu kommer der omvendt tre relativ "nemme" hold, som Liverpool bare SKAL have point imod. Samtidig kommer vi forhåbentlig også til at se, hvordan holdet for resten af sæsonen skal se ud. Vi har indtil nu brugt mange unge spillere, som erstatning, men nu bør vi være klar!
Det sidst lille problem, som jeg mener fylder enormt i Liverpools videre udvikling. Dilemmaet lyder: hvilken rolle skal Steven Gerrard spille fremover, og hvor længe skal han blive ved? Der er ingen tvivl om, at Steven Gerrard er en fantastisk fodboldspiller, men han er også en mand på 32 år, og har længe spillet efter den "engelske stil". Stilen "Tiki Taka", som Brendan Rodgers indfører er en meget teknisk krævende fodbold stil, som specielt er inspireret af Barcelona, og det spanske landshold med spillere som iniesta, xavi, messi osv. Det bliver uden tvivl en udfordring for Steven Gerrard, som pludselig skal til at vænne sig til en noget fremmed stil. Denne situation er dog ens for alle på holdet, men det vigtige punkt er at nogle har nemmere ved det end andre. Som Brendan Rodgers allerede har udtalt efter Suso´s fremragende kamp imod, West Bromwich, så er han lige netop en type for hans spillestil. Det er da også klart, at man øjeblikkeligt tænker på hans nationalitet, som jo netop er spansk og hans seneste bedrift har været EM guld med det spanske landshold. Altså er der ingen tvivl om, at Suso vil have nemt ved at vænne sig Brendan Rodgers spillestil, hvis han da overhovedet behøver at vænne sig til den. Mit forslag og håb har længe været, at vi snart kommer til at sige farvel til vores elskede Steven Gerrard, imens en teknisk, spansk født, kreatør kommer til at tage hans plads. Jesús Joaquín Fernández Sáez de la Torre aka. SUSO. Dette er bestemt ikke en holdning som jeg deler med særlig mange Liverpool tilhængere, fordi deres kærlighed simpelthen er for stor til Steven Gerrard. Jeg mener også, at Steven Gerrard er en genial fodbold spiller, men hans  tid er desværre over. Han skal stille støvlerne og lade en anden, måske to, tage hans plads. Vi ser i øjeblikket hvor fantastisk et spil Arsenal og Manhcester City spiller, med deres kreatører Santi Cazorla og David Silva. Cazorla og Silva glider forbi forsvare med teknik, balance, arrogance og mod til at sætte hans medspiller perfekt op til et mål. Vores kreatør hedder Suso og og hans evner er langt større. Suso har et kæmpe talent og en stor fremtid. Jeg siger vi sætter ham som vores offensive midtbanespiller med Shelvey som backup og dernæst giver ham tid til at finde fodfæste. Dette er jeg ikke i tvivl om at ville løse Liverpools sidst brik i vejen til det perfekte Tiki Taka.        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar